INTET NYT ER GODT NYT

ENDELIG EN (IKKE LILLE) OPDATERING!

Hej alle

Ja, jeg sagde jo godt nok, at jeg ville lave ét indlæg i måneden, men det er vidst liiiidt over en måned siden, at jeg sagde det, så nu har jeg endelig fået taget mig sammen, til at skrive. Der er sket SÅ meget, siden at jeg sidst opdaterede jer. Jeg har både været i Chicago, Danmark, Washington DC og IKEA siden sidst!

Weekenden den 25.-27. tog Monika og jeg en tur til Chicago, hvor vi sammen havde en hyggelig tur. For mit vedkommende var den lidt blandet, da Monika er typen, som ofte har rejst alene, hvilket jeg godt kunne mærke engang imellem. På vores tur fik vi oplevet, hvad The Windy City har at byde på såsom Millennium Park, Grant Park, Michigan Avenue, Willis Tower og Navy Pier samt Broadway in Chicago og Buckingham Fountain samt museums.

Uheldigvis havde vi booket et meget dårligt AirbnB, hvor vi ikke følte os trygge ved, at sove. Det var i det sydlige Chicago og min veninde, som bor i Chicago sagde til mig, at vi skulle skynde os væk derfra. Det resulterede derfor I, at vi kom hjem til Frederikke (min danske veninde) og sove i to nætter. Det var rigtig rart, at hun stod klar med en sofa og et tæppe, så vi fik et sted at sove alligevel og så fik jeg også lov til at se Frederikke, som jeg ikke havde set i 7 måneder, så det hele endte godt.

13184645_10208253751357210_1044436513_o

The Bean

IMG_1026

IMG_1023

IMG_1039

IMG_1086

IMG_1102

Her står jeg ved floden, som vi selvfølgelig også fik set. I baggrunden ses en stor bygning, med bogstaver, der danner ordet “Trumph”. Det er simpelthen Donald Trumph, som har betalt for det meste af bygning og på magisk vis, men ulovligt vis, har han fået sit navn på bygningen. Af en eller anden grund, er det svært at få fjernet igen, men det er altså kun Trumph, selv som synes det er en god idé. En aften var alt lyset i bygningen slukket undtagen i de kontorer, der sammen kunne danne ordet “No” ovenover “Trumph”, så der altså kom til at stå “No Trumph”. Det synes jeg er lidt sjovt

IMG_1116

Chicago er kendt for dens pizzaer. Ikke en ganske normal pizza

 

Selvom det blæser meget i Chicago, så synes jeg at det er en fantastisk by. Der er skyskraber ligesom i Manhattan, bare i en mindre mængde, hvilket jeg er vild med. Så føler jeg mig ikke lukket inde.

Efter vores to nætter i Chicago, tog Monika og jeg en bus til Milwaukee, som er en by i Wisconsin. Her var der simpelthen INGENTING at se, dog skulle vi flyve derfra og det eneste positive heraf er vidst, at jeg fik endnu en stat krydset af. Dog alt i alt en god weekend.

 

Som de fleste af jer nok ved, så har jeg også været en lille tur til Danmark. Den 30. marts – 5. april var jeg på en lille tur til Danmark for at overraske mine forældre til deres sølvbryllup. Jeg har efterhånden været gået glip af så mange ting derhjemme, at jeg tænkte, at jeg gerne ville give mine forældre en overraskelse og så fejre deres sølvbryllup med dem. Onsdagen efter, jeg havde været i Chicago sad jeg ellers på et fly ud af landet.

Min tur som jeg ellers troede skulle gå ganske fin, blev holdt tilbage, af et aflyst fly. Jeg skulle flyve fra New York – England og fra England – Danmark. Alt gik også ganske fint indtil jeg ankom til England, hvor mit næste fly var blevet aflyst. Dette resulterede i en overnatning i London og kortere tid i Danmark. I løbet af dagen i lufthavnen snakkede jeg meget med en mor og hendes 10-årige dreng og vi flugtes hen til vores hotel og fik bestilt flybiletter til dagen efter. Dog skulle vi ikke rejse på samme tid, da jeg gerne ville have et fly så tidligt som muligt den 1. april, så jeg kunne komme hjem. Herefter gik alt dog godt og jeg kom hjem til tiden, så jeg kunne overraske mine forældre. Mange af jer, der læser med, var nok også med til festen, så I ved, hvor rørte og glade vi alle sammen blev for vores genforening. Jeg fik set både venner, familie og kæreste samt vovse imens at jeg var hjemme, men kunne dog sagtens have brugt noget mere tid i DK.

Efter at have været i DK skulle jeg lige igennem to hårde dage, da jeg blev ramt af hjemve. Efter to dage var det dog ovre og jeg var igen oppe på hesten og havde en god tid.

Weekenden den 24-25. april var jeg endelig på min travel class til DC og jeg havde en langt bedre tur end forventet! Jeg har jo mødt tre piger i skolen, som jeg rejste sammen med og vi hyggede os rigtig meget. Vi fik set alle de forskellige monumenter og ting, som man skal se i DC, hvorefter vi havde en overnatning i staten Virginia på et lækkert hotel. Da vi ankom til hotellet fik vi chekket ind og så smuttede vi ellers – ligesom alle andre – igen. Her tog de fleste af os en bus til George Town, hvor vi sammen med en masse af de andre piger, fik sushi til aftensmad. Da vi havde spist var det også blevet forholdvist sent, så vi tog bussen tilbage til hotellet, hvor der ovre på den anden side af vejen, var en 7Eleven. Her fik fem piger udover mig købt noget vin og så hyggede vi os ellers på værelset med det. Dagen efter fik vi morgenmad og tog sammen med alle de andre til Arlington Kirkegård, hvor bl.a. John F. Kennedy og familie er begravet. Her fik vi set en masse ens gravstene og et vagtskifte hos de ukendte. Man skal være militærmand eller dertil familie eller en anden kendt person, for at kunne blive begravet. Kirkegården er på størrelse med 400 fodboldbaner(!!!) og har på nuværende tidspunkt 400.000 begravet – der er stadigvæk plads til 200.000. Altså er det en enorm stor kirkegård, men også den smukkeste jeg hidtil har set. Efter besøget på kirkegården kørte vi til centrum af DC, hvor vi havde et par timer til at gå rundt inden at vi skulle tilbage til New York/Connecticut.

Maj måned er egentlig gået stille og roligt. Jeg har brugt meget tid på Manhattan med venner, hvor vi bare har hygget os – været ude at spise og få nogle drinks. Én af weekenderne mødtes jeg med Malene (fra Norge) og Johanna (fra Sverige), hvor vi tog på Madam Tussauds og efterfølgende var ude til aftensmad. Dét var rigtigt hyggeligt og mon ikke, at jeg snart skal se dem igen. Det er efterhånden længe siden jo 😉 Desuden havde jeg også en overnatning hos min danske veninde Helena, som lige er taget hjem. Hun boede inde på Manhattan, hvor der også er tagteresse med udsigt over midttown Manhattan. Her hyggede vi os rigtigt meget sammen med Pernilla og Cecilie med vin og champagne efterfulgt af sømænd i byen 😀 Det blev en fuld, men kanon aften! En skam både Pernilla og Helena er taget tilbage til Danmark – Cecilie smutter i slutningen af juni også. Dagen efter vi var i byen tog vi en tur til stranden. Det blæste en del og vi synes ikke, at det var så varmt, men solen snød os og da jeg kom hjem, opdagede jeg, at jeg var blevet MEGA solbrændt – for at gøre en mærkelig historie kort, så skulle jeg have noget aloe vera på kroppen og idet, at jeg bliver smurt ind, ja så slår jeg sgu hul i hovedet. Ramte vasken. Det var ikke så voldsomt, men havde måske en lille hjernerystelse. IDK. Det gjorde hammer ondt, men jeg slappede af i en uges tid og ja, jeg lever jo stadigvæk, så alt er godt igen 😉

So far so good – juni måned er vi omkring halvvejs igennem og vejret herovre har været fantastisk! Nogle dage varmere end andre, men poolen er åben og jeg har fået badet. Jeg har brugt alle weekender på Manhattan, men nu kommer der to weekender, hvor det ikke er muligt at tage derind, men det passer mig ganske fint for …. JEG FÅR BESØG FRA DANMARK! Mine savnede forældre og bror kommer imorgen fredag!! Vi skal mødes i Tennessee, hvor jeg bliver med dem indtil tirsdag, hvor de så rejser videre og kommer til New York næste søndag. Så én af mine mange dårlige (ja, har til tider været for doven og andre tider for stresset til at opdatere – ØV ØV ØV) undskyldninger er, at jeg har haft viiiildt mange jobs at søge til når jeg rammer DK igen og for at få et spark i røven, aftalte jeg med far, at de skulle ALLE være ordnet til, at de kommer herover. Mangler stadigvæk et par stykker, men altså …. der var også mange …. det er bestemt ikke dovenskab …. nej nej?! 😉

Alt i alt går det godt herovre og jeg har været væk i intet mindre end 10 måneder. Jeg kan slet ikke forstå, hvor tiden er blevet af, men det betyder jo bare, at jeg har det dog. Jeg har det så godt, at som nogen af jer ved, har jeg overvejet at blive her i 6 måneder mere. Rygtet spredes hurtigere end jeg havde forventet 😉 Jeg føler derfor også, at jeg bør komme med en opdatering til jer – hvis det nu ikke skulle være blevet rygtet – så har jeg valgt, ikke at blive her i længere tid. Det er der mange grunde til. Jeg har valgt, at komme hjem først og fremmest fordi, at det ikke altid er super sjovt, at være så langt væk fra alt jeg kender til og elsker, men også fordi, at jeg gerne vil bruge mit næste sabbat år på andet end at passe børn. Jeg kommer derfor hjem i slutningen af august eller starten af september alt afhængigt af fly. Holder jer opdateret med den præcise dato, når jeg har den. Eftersom jeg ikke skal blive her ovre, skal jeg til at søge job hjemme i Herning, så jeg kan få sparet en masse penge sammen til at jeg i efteråret 17 skal ud at rejse i et par måneder.

Inden at jeg kommer hjem skal jeg en tur til Californien, Arizona og Nevada samt Hawaii, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til! Det bliver lækkert, at komme ud at opleve noget i længere tid (haha 17 dage) end bare en weekend. Dog skal jeg lige have én ting af gangen først og det er mine forældre og Rasmus. Jeg glæder mig rigtigt meget til at skulle vise dem det hele, så de kan se, hvor og hvad jeg næsten har brugt et helt år på.

Jeg lover jer, at jeg nok skal blive bedre til at opdatere jer på, hvad jeg går og laver!

De bedste hilsner
xoxo

Krisser

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

INTET NYT ER GODT NYT