100 DAGE & TING AT SAVNE

EN LILLE BID AF DANMARK // THANKSGIVING // BLACK FRIDAY

Hej alle,

Så blev det tid til at høre fra mig igen. Jeg synes ellers lige, at jeg havde fået lavet et indlæg, men det er alligevel ved at være længe siden efterhånden.

Siden jeg fik jer opdateret med listen omkring, hvad jeg savner ved Danmark, så er der sket lidt forskellige ting. Jeg har blandt andet fået en lille bid af Danmark, fejret Thanksgiving og holdt Black Friday.

Et par dage efter, at jeg havde opdateret jer, var Julie og jeg i NYC – nærmere bestemt Brooklyn, hvor jeg endnu engang var frivillig. Her var det hos den danske sømandskirke, som holdte et julemarked, med danske ting og sager. Markedet strakte sig over den 21.-22. november, hvor Julie og jeg var frivillige om søndagen. Her stod vi i en bod og solgte hhv. Hotdogs, smørrebrød og frikadeller med rugbrød, rødkål og kartoffelsalat. Ved siden af os blev der solgt kringle og wienerbrød, udenfor glögg og æbleskiver og ovenpå blev der solgt flæskesteg, som folk selv kunne tage med hjem og tilberede, julepynt, julekalendere og sko samt tekander fra Bodum. Det var hovedsageligt danskere, som er bosat i USA, som kom forbi, for at få en lille bid af Danmark, men der kom også overraskende mange amerikanere, som gerne ville se og smage på de traditionelle danske ting, vi havde og byde på.


Efter at julemarkedet lukkede klokken 15 var det tid til at rydde op imens at pengekasserne blev talt op og efterfølgende stod den på smørrebrød og wienerbrød til aftensmad, hvor vi også fik offentliggjort det fine resultat af, hvor meget, som vi hen over weekenden havde solgt for. Der blev i alt solgt for omkring 64.000 DOLLARS, hvilket svarer til omkring 440.000 DKK. Det er helt vildt! Der blev heller ikke solgt mindre end 800 hotdogs over weekenden, hvilket Julie og jeg personligt, godt kunne mærke. Lille Alfred stod for at lange frikadeller med tilbehør over disken, hvor Julie og jeg stod for smørrebrød og hotdogs. Der røg også en del smørrebrød, men vi kunne sagtens mærke, at det var hotdogs folk var vilde efter. Der blev sjældent blot bestilt én, folk skulle gerne have 2-3 stykker ad gangen, så der var fart på!

Da vi spiste aftensmad sad vi sammen med tre andre danske au pairs, som bor i NY. Vi fik udvekslet navne, så vi kunne finde hinanden på facebook, da vi havde snakket om at spise brunch sammen en dag. Efter aftensmad begav vi os alle fem ned til metroen. Vi skulle skilles forskellige steder, men Julie og jeg skulle sammen med Cecilie ind til Grand Central og endda med det samme tog hjem. Inden, at vi kom til Grand Central gik vi en tur inde på Times Square, hvor der var enormt mange mennesker, som altid. Det var alt i alt en rigtig god dag, hvor det føltes som at være i Danmark. Det var dejligt 🙂

 

 

I den efterfølgende uge, skete der også rigtig mange ting. Her var der nemlig Thanksgiving og Black Friday.

“Thanksgiving Day is a national holiday celebrated in Canada and the United States. It was originally celebrated as a day of giving thanks for the blessing of the harvest and of the preceding year. Thanksgiving is celebrated on the second Monday of October in Canada and on the fourth Thursday of November in the United States.”

Da Thanksgiving er en stor ting her ovre i USA, er der mange, der har fri fra arbejde og skolerne lukker. Steve og Stacey havde også begge fri fra arbejde, så de havde ikke brug for mig, til at passe pigerne, hvilket betød, at jeg også havde fri. Min Thanksgiving startede ud med at jeg stod forholdvist tidligt op for at tage til zumba.

Til Thanksgiving er familier ofte samlet, men da familien Priest er langt væk fra deres familie og har en masse brittiske venner, så blev det holdt sammen med 5 andre familier. Efter at jeg havde været til zumba kørte jeg hjem, hvor jeg fik snakket med min mor ang. julegave og fødselsdagsgave til min kære far efterfulgt af, at jeg sammen med min anden familie kørte over til The Chriswicks, hvor vi var indtil, at vi alle skulle mødes hos The Fellows. Jeg havde været lidt skeptisk over for dagen og om folk ville snakke med mig, men jeg havde den bedste aften, som jeg kunne ønske mig. Vi fik meget lækkert mad og vin. Jeg fik snakket meget med Sean, som viser stor interesse i mig, min baggrund, hvordan at jeg har det og ikke mindst Danmark. Han har flere gange været i København på forretningsrejse, så det er rart, at han viser lidt interesse. Desuden fik jeg også snakket meget med Simon om musik og generelt var folk søde til at snakke med mig. Det var super dejligt. Efterhånden som timerne gik fik vi drukket en masse vin og herefter fandt Steve og George beerpong bordet frem. Så var der ellers gang i legene og vi morede os rigtig meget. Vi legede en leg, hvor det var damerne mod mændene og jeg siger ikke andet, end at vi kvinder rullede mændene for vildt 😉 They did not have a single chance! haha 😉

Efter et par timers søvn måtte jeg endnu engang forholdsvist tidligt op, da det var fredag den 27. november, hvilket betyder BLACK FRIDAY! Black Friday herovre er væsentligt vildere end i Danmark, hvor der kun er 25-30% på tingene, da der herovre ofte er minimum 50%. Jeg skulle derfor tidligt afsted, så jeg kunne få købt nogle af alle de julegaver, som jeg skal have købt.
– Selvom jeg er på den anden side af atlanten, er der altså mange herovre, som også gerne vil have gaver. Skal bytte gaver med familien her samt Julie, men Familien Hansen hjemme i DK, skulle jo også helst gerne have lidt fra mig, hvilket også skulle ordnes. Jeg skulle mødes med min anden veninde Julie (Ja, hvem er hvem? ;-)), hvor vi sammen skulle shoppe. Derefter skulle Julie med hjem til mig og sove og Julie, hvis du læser med, så var det hyggeligt at have dig her, men et godt råd til en anden gang, vil måske være, at du ikke snakker i telefon 7 gange 😉 haha, du forstår.

Selvom billedet til højre ikke er et, som jeg selv har taget, så skulle man næsten tro det. Der var SÅ meget mad og det var SÅ lækkert! Men nu da jeg var sammen med ene af brittere, så var der meget engelsk mad også, så jeg ved faktisk ikke rigtig, hvad der var amerikansk og ikke, men godt det var det!

Efter black Friday er der jo også gået nogle dage og de er gået ganske stille og roligt. Jeg har hygget mig med mine venner, hvor jeg blandt andet har fået frozen yoghurt, hvilket efterhånden er en tirsdags tradition, hvis vi ikke er i biografen – men bio har jeg også været i siden black Friday, haha. I dag er det sørme tirsdag igen og gad vide, hvad jeg skal i aften 😉 hæhæ!

Nu er min pose dronninge mandler også tom, så det er vidst godt, at jeg er færdig med at opdatere jer nu.
Mine forældre har nemlig været så søde at sende en kasse fyldt med dansk slik, sovs og flag over til mig, så jeg har noget at hygge med her i december. Mor Lotte (Læser ud med Marie ;-)), har hørt efter, hvad jeg har sagt og sendt en survival kit, for hvis der er noget, som jeg ikke er glad for herovre, så er det deres slik.

Speaking of family … Igår pyntede vi juletræ her i huset, hvilket var MEGA hyggeligt, men jeg kunne også godt mærke et snært af hjemve, da min kære far og jeg altid plejer at pynte vores træ sammen. Det kunne jeg desværre ikke hjælpe ham med i år, men jeg kunne spæde til med min Spotify, som han jo er glad for. Ik’ LD? 😉

 

Nu har jeg altså ikke mere at fortælle … Så jeg smutter!
Krisser over and out <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

100 DAGE & TING AT SAVNE